Portraits Made Here fortsætter i Pavillon no 11 til og med tirsdag den 25/7. Den fine lille Pavillon ved Kgs. Have fungerer rigtigt godt som samtidigt portrætværksted og udstillingssted. Jeg har nu fotograferet 22 portættersessions og når nok op på ca 30 før afslutningen. Jeg havde overvejet at have en fast opsætning og ens måde at fotografere alle portrætterne på, så det kun var ansigterne og personlighederne, der adskilte sig. Men i stedet har jeg givet mig selv frie hænder til at starte nogenlunde fra scratch med hver person. I den sene side af lokalet har jeg lavet en lille scene og hængt et lærred op på væggen, men med hver person, der kommer ind, bruger jeg den på forskellige måder, eller slet ikke. Og lyset sætter jeg forskelligt efter, hvilket slags lysfald og look, der skaber et godt billede lige til person. Måske på en anden måde en personen selv, eller enda jeg selv havde forventet. Det er lærerigt at lege. Tirsdag den 25/7 er der en uformel finissage, hvor alle portrætter jeg har nået at lave i udstillingsperioden kan ses i print.
Album med portrætterne fra Portraits Made Here (opdateres løbende)